Guide – modtag telefonopkald til dansk fastnetnummer overalt i verden med ”SkypeIn™”
Når du ringer til WebCoders på 36 96 51 36 ringer du til et dansk nummer og betaler dansk takst. Når opkaldet bliver besvaret sker det oftest på vores svenske kontor uden vi betaler minutpris for at modtage opkaldet.
Servicen ”SkypeIn™” koster 138 kr. inkl. moms for 3 måneder eller 460 kr. inkl. moms pr. år. og ved oprettelsen vælger du et fastnetnummer fra Skypes nummerserie (det kommer vi tilbage til længere nede). Udgiften er for de fleste hurtig tjent hjem, i forhold til at betale minutpris for modtagelse af opkald i udlandet. Hvis du er nysgerrig kan du læse mere om hvorfor vi sidder i Sverige og hvordan vi er organiserede her: Om WebCoders
Ydermere giver det fleksibilitet ved at vi kan logge ind på Skype og modtage opkald på vores fastnetnummer overalt i verden. Hvis vi en dag holder møde i Sverige kan vores danske kontor blot logge ind på vores fælles Skypekonto og modtage opkald til vores fastnetnummer.
Sådan oprettes SkypeIn™:
Step 1: Gå ind på: http://www.skype.com/intl/en-us/features/allfeatures/online-number/
Step 2: Klik på ”Buy a number”

Step 3: Vælg Danmark

Step 4: Her kan du vælge dit nye fastnetnummer der tilknyttes din Skypekonto. Hvis du ikke bryder dig om de viste numre, kan du trykke på ”vis de 10 næste forslag” og få endnu ti forslag vist (og sådan kan du blive ved). Når du har fundet et nummer du kan lide, klikker du på det så det bliver vist som på billedet ”36 96 78 59 er dit nye online nummer”. Til sidst trykker du ”aktiver´ nummer”

Step 5: Nu skal du vælge hvor lang periode du vil bestille. Standard er 3 måneder, men læg mærke til at det samlet er noget billigere at bestille for et år af gangen. Når du har valgt abonnementsperiode trykker du ”køb nu”.

Vi har brugt ”SkypeIn™” uden problemer i længere tid og det fungerer fremragende, for en lille virksomhed som vores, hvor det giver mulighed for en billig location i Sverige samtidig med vi ikke skal betale minutpris for viderestilling af vores opkald fra det danske nummer.
Derudover er det jo superfleksibelt at kunne besvare sin fastnettelefon overalt, endda uden at skulle betale minutpris for modtagelsen.
Jeg håber du kan bruge min lille guide.
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at skrive til mig.
Med venlig hilsen
Thomas Frost
WebCoders.dk
tf@webcoders.dk







