Om projektet Booomerang.dk – set fra udviklernes side
Booomerang er Danmarks første crowfunding-side. Crowdfunding er et nyt begreb herhjemme og betyder kort og godt at “projekt-ejere” via almindelige forbrugere kan opnå mange små beløb (donationer) i stedet for få store, da det ofte kan være svært. Det betyder bla. at hr. og fru Danmark har mulighed for at støtte projekter de synes er spændende.
WebCoders blev valgt til den tekniske løsning på nettet pga. ønsket om at udvikle siden i WordPress som vi er specialister i. WordPress er et brugervenligt og fleksibelt system og fleksibiliteten er der bestemt brug for i en løsning som booomerang.dk.
Løsningen omfatter bl.a.:
- WordPress projekt-plugin kodet fra bunden
- Automatisk udsendelse af e-mails
- Nyhedsbrev
- Betalingsgateway
- Blog
Udover WordPress´ standardfunktioner har vi udviklet et stort plug-in fra bunden som håndterer alle projekter og koblet dette sammen med betalingsgateway´en Quickpay så projekter kan fundes med kreditkort. Der er naturligvis nogle enkelte godkendelsesprocedurer for administratorer men derudover kører funding, projektafslutninger, mailudsendelse m.m. automatisk.
Manden bag booomerang.dk, Michael Eis har på alle måder været rigtig spændende at arbejde sammen med. Michael har mange ideer og det er spændende at arbejde på et projekt hvor personen bag, lægger så mange timer og arbejde i at forbedre alle forhold omkring projektet, ikke kun selve hjemmesiden, men også aftaler med ”fundere”, idemagere og andre der kan have glæde af siden eller yde støtte på den ene eller anden måde.
Booomerang.dk er ikke et færdigt projekt forstået på den måde at projektet løbende udvikles og vi håber du vil støtte den gode ide crowdfunding er.
Besøg booomerang.dk her – Crowdfunding på dansk.
